image

NOBEL arkitekter har vundet 2. præmie i den åbne konkurrence om Estlands nye TV-hus - Uus Telemaja - med projektet HÄÄ LINK, som betyder ”den gode forbindelse”. Det nye TV-hus skal placeres mellem to eksisterende bygninger, som i dag huser den nationale radio- og nyhedsproduktion.

Den arkitektoniske idé er udtrykt ved at tv-studier og tekniske rum er placeret i tre store blokke, der er formet som fritstående skulpturelle elementer omgivet af fleksible funktionsarealer i 5 etager. Bygningen fremstår i sit ydre med en asymmetrisk og afrundet hovedform, som udstråler dynamik og knytter nyt og gammelt sammen til en velfungerende helhed. Det klare koncept betyder at bygningen er enkel at orientere sig i, og i det daglige vil den opleves som en åben og inspirerende organisme, der vil summe af aktivitet.

Konkurrencen er udarbejdet i samarbejde med det lokale rådgivningsfirma NOVARC og er en udløber af det skrinlagte projekt til et samlet og væsentligt større mediehus, som NOBEL arkitekter vandt i en åben konkurrence i 2007 og projekterede frem til 2012.


Bygherre: Eesti Rahvusringhääling - ERR
År: 2019 - 2. præmie i åben arkitektkonkurrence
Areal: 16.000 m2
Arkitekt: NOBEL arkitekter
Ingeniør: NOVARC - Tallinn

Tv-hus i Tallinn
Kontakt Projekter Tegnestuen Aktuelt #1#2#3#4#5#6#7Tilbage
Tilbage